En uforglemmelig juleferie i Trysil

En uforglemmelig juleferie i Trysil

Selvom det endnu er sommer på papiret, så er jeg allerede begyndt at lægge planer for de kommende måneder. Vi er nemlig i min familie begyndt på en ny tradition – at holde jul i de sneklædte fjelde.

Ligesom man forbinder sommer med sol, høje temperaturer og is, så forbinder man også jul med sne, hygge, gaver og god mad. I Danmark er der sjældent noget forudsigeligt ved hverken decembervejret ej heller sommervejret. Det er undtagelsen nærmere end reglen, at der ligger sne juleaften, samt at der er sol og høje temperaturer om sommeren. Thats life in Denmark.

Min mand og jeg snakkede derfor sidste år om, at sætte ungerne bagi bilen og køre mod Norges land d. 20 december, så vi kunne prøve at holde jul på en anderledes måde og samtidig give børnene nogle oplevelser, som de sent vil glemme. I vores familie er vi ivrige skiløbere, og både min mand og jeg har haft meget glæde af at lære at stå på ski i en tidlig alder. Desuden var jeg træt af, at juleræset efterhånden tog overhånd. I stedet for at være den hyggeligste måned på året, blev det den mest stressende måned med julegaveindkøb, koordinering af juleaften, julefrokoster og jule tam-tam i børnenes klasser. Så ved at tage væk fra det hele d. 20, og først komme tilbage efter nytår, så tog vi ligesom os selv helt væk fra en del af de praktiske gøremål. Også af pladshensyn i bilen begrænsede vi gaverne til børnene, ved at give dem en hver og endnu en ved hjemkomst – og en til henholdsvis min mand og jeg.

Selvom køreturen til Trysil er lang, så er det ikke så galt når man bryder køreturen op med en færgetur. Vi kørte fra Sjælland omkring kl:18.00 en onsdag aften og tog turen over Storebæltsbroen helt op til Frederikshavn. På vejen gjorde vi et hurtigt stop i nærheden af Århus, hvor vi i forvejen havde bestilt mad på Hungry’s app, der var parat til afhentning, da vi kom forbi.

Herefter var det hurtigt videre til færgen i Frederikshavn.  Fordelen ved at sejle om natten er, at børnene var naturligt trætte, og vi derfor også selv kunne sove de 4 timer, turen varede. Fra Oslo var der ca. en biltur på 4 timer, hvor børnene sov samtlige timer. Derfor var de selvfølgelig helt udhvilede, da vi kom til Trysil, mens min mand og jeg var lettere udmattede. Vi havde dog ikke bestilt skipas til den første dag, og det passede fint, at vi kunne finde os til rette, få købt ind, orientere os i området, hvor vi havde lejet en hytte, samt få styr på skipas og ski til ungerne.

Da ungerne ikke havde stået på ski før, valgte vi at lade dem gå på skiskole, hvor de havde 1,5 times undervisning på dag over 5 dage. Herved fik de øvet de mest elementære øvelser sammen med andre i deres aldersgruppe, og vi voksne nåede at tage et par ture i vores eget tempo. Der er desuden skikurser for voksne, hvis man ønsker at få finpudset sin teknik.

Trysil er et en god destination for både børn og voksne, da der er løjper til alle niveauer. Desuden har de lukkede lifte, hvilket giver en behagelig pause mellem skiturene.

Juleaften var helt magisk. Vi stod på ski og tog derefter tidligt hjem og forberedte julemad med ild i pejsen, snevejr udenfor og et flot pyntet juletræ med gaver under. Ungerne fik udover noget elektronik en masse lækkert vintertøj som passede perfekt til resten af ferien.

Vi havde transporteret flæskesteg og tilbehør til julemiddagen i en medbragt køletaske, så vi var sikre på, at julemiddagen blev, som vi er vant til.

Børnene nåede at blive ret skrappe til at stå på ski, og de fik en uforglemmelig juleferie og oplevelser.

Alt i alt en tur, vi aldrig glemmer, som vi i den grad kan anbefale andre at eksperimentere med.

Se mere på www.skistar.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *