Gode råd til boligkøb i Norge

Gode råd til boligkøb i Norge

Er du faldet for skønne Norge – dets bjergtagende natur, smukke vinterlandskab, syngende sprog og venlige mennesker? Så er du bestemt ikke alene. Hvert år valfarter danskerne til Norge i stor stil for at holde ferie, og det er der flere grunde til.

For det første tilbyder Norge om sommeren gode forhold for sommerhusferie og flot natur til at vandre i – derudover kan man om vinteren hygge sig på ski og indendørs i de stemningsfulde træhytter på en af de mange skisportsteder. I Norge er der altid snegaranti, og du har betydelig mere plads på løjperne, end hvis du tager sydpå. Du kan også tage en smuttur til Oslo – en pulserende storby. At Norge derudover kun ligger en overskuelig køre- eller sejltur fra Danmark, gør det kun endnu bedre og et perfekt rejsemål for børnefamilier, der ikke orker den lange køretur sydpå.

At investere i bolig, er altid en stor beslutning – ligger den oven i købet i udlandet, skal du sætte grundigt ind i, hvordan tingene foregår netop dér. Af samme årsag har vi valgt at samle en lille guide med en række gode råd til, hvad du bør overveje, før du kaster dig ud i boligeventyret i Norge:

Formål

Først skal du gøre dig nogle tanker om, hvilket formål, du skal bruge boligen til – er det primært til skisport, som sommerbolig eller til storbyferie. Du har sikkert allerede en forkærlighed for en af de forskellige ferieformer; ski, storby eller sommerhus. Selvom skihytte og sommerhus sagtens kan være en og samme, så skal sommerhuset ligge strategisk godt i forhold til skibakker og liftsystem for at det er et attraktivt sted at købe eller leje, hvis du påtænker at udleje huset de uger, du ikke selv bruger det.

Økonomi

Boligpriserne i Norge ligger over boligpriserne i Danmark, du får derfor mindre for pengene end herhjemme. Der er dog ikke udsigt til, at boligpriserne i Norge vil falde og derfor vil det være en rentabel investering over tid.

Før du tænker på at kigge efter ejendom i Norge, skal du først og fremmest tage en snak med din bank om, hvad du har af økonomisk råderum. Dermed indsnævrer du også dit søgefelt, da der vil være områder, hvor du måske ikke har økonomien til at investere.

Renovér selv eller betal dig fra det?

Ligesom med boligpriserne er stort set alt dyrere i Norge, end i Danmark. Af samme grund kan det betale sig at udføre reparationer og renoveringer selv i det omfang, du kan. Derfor kan det godt betale sig at transportere større inventar med fra Danmark til Norge, når du skal indrette boligen, som eksempelvis  senge, skabe, kommoder og hårde hvidevarer. Eller du kan finde danske hjemmesider som også har filialer i Norge –  eksempelvis webshoppen BedreNætter.dk, som leverer senge og udstyr direkte til døren.

Beliggenhed

Ligesom i Danmark koster den gode beliggenhed mere end en beliggenhed i provinsen. Derfor skal du afgøre med dig selv, om du er ude efter en investering eller ejendom kun til egen brug. Sommerhuse i yderområderne koster mindre, men er også mindre attraktive, når du engang vil sælge videre. Derudover er de også mindre attraktive, hvis du regner med at udleje boligen, når du ikke selv bruger den.

Find boligen

Der er flere måder at tilgå boligsøgningen, her kan du kigge i de større nationale aviser, i lokalaviserne for bestemte områder samt søgeportaler på nettet. Du kan også tage kontakt til lokal ejendomsmæglere eller en advokat, der beskæftiger sig med boligformidling og salg af fast ejendom.Alternativt kan du melde dig ind i en lokal boligforening (boligbyggelaget), hvor du kan blive skrevet op til boliger. Uanset hvad, bør du have en dansk boligadvokat indover, som kan hjælpe dig med det administrative omkring køb af bolig i udlandet.

Læs desuden vores artikel om 3 ting, du skal overveje, når du køber bolig i Norge

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *